Denne uge er der kun én udvikling, jeg vurderer som både ny, veldokumenteret og direkte relevant for danske C-level-ledere. Jeg har ikke fundet en international udvikling, der består samme relevanstest. Derfor får du ét stærkt dansk signal i stedet for en håndfuld historier, der blot udfylder formatet.
Ugens signalFærre arbejder i fritiden. Alligevel oplever flere, at arbejdet dræner dem så meget, at det går ud over privatlivet.
Hvad har ændret sig?Arbejdstilsynet offentliggjorde den 10. september NOA-L 2025 – den nationale overvågning af arbejdsmiljøet baseret på svar fra godt 24.000 danske lønmodtagere. Tallene rummer et interessant paradoks:
Færre arbejder på fridage.
Færre arbejder ud over den aftalte eller forventede arbejdstid.
Færre står til rådighed uden for normal arbejdstid.
Alligevel siger cirka 27 procent, at arbejdet i høj eller meget høj grad tager så meget energi, at det går ud over privatlivet – en statistisk signifikant stigning på 6,8 procentpoint siden 2021.
Den generelle jobtilfredshed er samtidig faldet fra 7,5 til 7,2 på en tipunktsskala.
Arbejdstilsynet samler de tre første forhold under fagbegrebet "grænseløst arbejde". Tallene viser altså en positiv udvikling i nogle af de synlige grænser omkring arbejdstiden – men ikke nødvendigvis i den belastning, medarbejderne tager med hjem.
Kilder: Arbejdstilsynets præsentation, 10. september 2026 · Det fulde analysenotat via Folketinget (pdf)
Hvorfor betyder det noget?Tallene udfordrer den simple forestilling om, at bæredygtig performance primært handler om at begrænse arbejdstiden.
Færre medarbejdere rapporterer bestemte former for arbejde uden for normal arbejdstid. Alligevel oplever flere, at arbejdet tager så meget energi, at det går ud over privatlivet. Det peger på, at belastningen ikke alene kan aflæses i antallet af timer. Den kan også ligge i arbejdets intensitet, organisering og følelsesmæssige krav.
Undersøgelsen dokumenterer ikke, hvad der forårsager udviklingen. Men den giver direktionen en god grund til at undersøge, om organisationen skaber sine resultater ved at bruge mere menneskelig kapacitet, end den kan nå at genopbygge.
Det er ikke kun et spørgsmål om trivsel. Det er et spørgsmål om ledelseskvalitet, kapacitet og langsigtet performance.
Til dig som lederStil dig selv – eller din ledergruppe – dette spørgsmål:
Når færre arbejder på fridage og står til rådighed uden for normal arbejdstid, hvorfor tager arbejdet så alligevel mere energi med hjem?
Undersøg derefter fire mulige energilækager:
For mange samtidige prioriteter
Beslutninger, der bliver ved med at vende tilbage
Afbrydelser og konstant mental tilgængelighed
Følelsesmæssige eller relationelle problemer, som ikke bliver løst
Mål ikke kun arbejdstimer og fravær. Undersøg også, hvor meget kapacitet organisationen har tilbage efter leverancen.
Vi har måske fået bedre kontrol over arbejdstiden. Men ikke nødvendigvis over den energi, arbejdet tager.
En organisation kan reducere arbejdet uden for normal arbejdstid – og samtidig øge den mentale belastning, hvis arbejdets intensitet og kompleksitet fortsætter med at vokse.
Bæredygtig performance kan ikke aflæses i kalenderen alene.
Det ene spørgsmål, du bør stille nuHvilke resultater leverer organisationen lige nu ved at bruge mere menneskelig kapacitet, end den kan nå at genopbygge?
Det flytter samtalen fra trivsel som stemning til kapacitet som ledelsesansvar.
- Arbejdstilsynet: Nye tal fra Arbejdstilsynet – både positive takter og udfordringer i arbejdsmiljøet, 10. september 2026
- Arbejdstilsynet via Folketinget: NOA-L 2025 – fuldt analysenotat (pdf)