Δ+Delta Plus
Læseprøve: side 1–19 af 94 · med hele første del
Δ+ · Delta Plus
Indhold
Δ+ · Delta Plus∆+ af Thomas FISelverkendelse og fortidHam jeg plejede at væreDe ting jeg ikke siger til mine vennerNederst i stakkenJeg ville aldrig ønske det anderledes – men jeg kan godt savne detDigte101 – universetPå vej: Ω0 Omega ZeroLæs resten af bogenDelta Plus
Introduktion
∆+ af Thomas F
Du holder en samling digte i hånden - ∆+ - der ikke prøver at redde verden – men måske kan hjælpe dig med at leve mere bevidst i din egen.
Det er ikke poesi, der gemmer sig bag metaforer eller søger at imponere med kunstfærdighed. Det er mit forsøg på at sætte ord på, hvad det vil sige at vælge et liv frem for blot at leve det.
Digtene er skrevet af mig, der har prøvet at fejle og at lykkes, at såre og at hele, at give op og at rejse mig igen. Jeg har lært, at livet ikke handler om at få alle svarene, men om at stille de rigtige spørgsmål – til sig selv og til dem, man holder af.
Her er ingen løfter om, at alt bliver let. I stedet finder du en invitation til at se på dit liv som noget, du aktivt kan forme. En påmindelse om, at vi alle har et valg: At bidrage eller at tage, at være til stede eller at snyde os selv for nuet, at efterlade mere end vi forbruger.
Digtenes fortælling spænder fra det mest private – kærlighed, familie, venskab – til det universelle: Hvordan vi lever med mening i en forgængelig verden.
Måske er det en digtsamling, du læser én gang. Måske er det en, du vender tilbage til, når livet stiller spørgsmål, du ikke kan svare på med det samme. Eller måske når du har brug for at blive mindet om, hvem du ønsker at være, og hvordan du kommer derhen.
Læs dem langsomt. Lad dem synke ind. Og hvis bare ét af dem får dig til at se anderledes på din dag i morgen, har de gjort deres arbejde.
For det er netop det, livet er: Ikke de store vendepunkter, men de små, daglige valg – at vælge kærlighed frem for ret, tilstedeværelse frem for flugt, mod frem for komfort.
Velkommen til mine tanker om, hvad det vil sige at leve bevidst.
Lad mig være direkte fra start: Samlingen bryder med nogle klassiske digterdogmer.
Hvor klassiske digte udspringer af lidelse, frustration eller tab, er mine digte skrevet fra det modsatte perspektiv. Fra tilfredshed, taknemmelighed og glæde i livet. Fra et liv, der fungerer. Fra erkendelsen af, at når fundamentet er stabilt og dybt piloteret, åbner det døre til endnu flere muligheder.
Jeg har valgt at introducere hvert kapitel og forklare sammenhængene. Det er utraditionelt for poesi, hvor læseren normalt får lov til at fortolke frit. Men mit mål er ikke kunstnerisk tvetydighed - det er klarhed. Jeg vil hellere risikere at være for tydelig end at lade pointer drukne i poetisk flertydig akademisk finesse. Det er refleksioner over et liv levet bevidst, formuleret i en form, der ligger mellem poesi og filosofi. Du kan læse det som digte, hvis du søger skønhed og inspiration. Eller du kan læse det som en selvudviklingsressource, hvis du søger konkrete tanker om at leve mere bevidst.
Måske det for dig bare er poesi? Måske det for dig er en selvhjælpsbog? For mig er det mine tanker manifesteret.
Jeg skriver ikke for at imponere litterære kredse eller for at passe ind i etablerede genrer. Jeg skriver for at konvertere tanker til hjernero. Og for at påvirke verden.
Så læs med det mindset, du kommer med. Lad teksterne møde dig, hvor du er. Og hvis du finder noget, du kan bruge til at navigere dit eget liv med, har bogen gjort sit arbejde.
Denne samling er den første i trilogien Digte 101. De følgende samlinger er døbt Σ= (Sigma Equal) og Ω0 (Omega Zero).
Δ+ · Del I
Selverkendelse og fortid
Del I
Selverkendelse og fortid
Der findes øjeblikke i livet, hvor vi bliver tvunget til at stoppe op og se os selv i øjnene. Ikke den person, vi gerne vil være, eller den, vi præsenterer for verden - men ham, vi faktisk er. Med alle vores fejl, blindgyder og halvhjertede forsøg på at blive bedre.
Det handler om ærlighed, der både skærer og helbreder. Det er en oprydning - ikke for at piske, men for at forstå. For at se sammenhængene mellem den, jeg var, og den, jeg er.
Ham jeg plejede at være
De ting jeg ikke siger til mine venner
Nederst i stakken
Jeg ville aldrig ønske det anderledes – men jeg kan godt savne det
Universet
Digte101
Tre samlinger. Præcis 101 digte.
101 er i klassisk forstand en introduktion – til dig, der gerne vil forstå essensen. Et tal, der både åbner og lukker et univers.
Jeg har ikke skrevet Digte101 for at give svaret på livet. Jeg har skrevet digtene for at formulere tanker, og fordi jeg selv stadig leder. Derfor er 101 ikke et kursus i sandheden. Det er et kompas til refleksion – ikke som facit, men som invitation.
Jeg skriver ikke fra smerte, men ud fra et perspektiv om, at livet er fantastisk. Digtene er destillerede erfaringer fra et levet liv, fra arbejdet med ledere og fra min egen proces med at blive menneske på fuld tid.
Δ+ Delta Plus · Viljen
Forandring, mod og valg. Bevægelsen fremad.
Σ= Sigma Equal · Visdommen
Balance, struktur og mening. Regnskabet midt i livet.
Ω0 Omega Zero · Roen
Afslutning, tilgivelse og efterklang – og en ny start. Freden bagefter.
Ingen af dem kan stå alene. Først når du har været igennem alle tre, har du forstået meningen med de 101 digte: at livet ikke skal gå op i perfektion – men i mening.
101 digte – en stemme – et helt liv imellem.
På vej · Digte101 · Samling III
Omega Zero
Omega er det sidste bogstav.
Zero er der, hvor man begynder at tælle.
Ω0 handler om afslutning, tilgivelse og efterklang – freden bagefter. Men en afslutning er sjældent kun en slutning. Omega kan være afslutningen på noget. Zero kan være starten på det næste.
Samlingen åbner med digtet »Ω« og slutter med »0«. Titlen bliver først hel, når den sidste side er vendt.
De sidste 34 digte, der fuldender trilogien og de 101.
I skriveprocessen nu
Læseprøve
Læs resten af Delta Plus
Læseprøven slutter her. Hele samlingen har alle digtene, efterordet og trilogien Digte101.