Σ=Sigma Equal
Læseprøve: side 1–21 af 106 · med hele første del
Σ= · Sigma Equal
Indhold
Σ= · Sigma EqualΣ= af Thomas FITiden er nu17 cmDet bedste stykke af skinkenDen bedste dag i resten af mit liv42Digte101 – universetPå vej: Ω0 Omega ZeroLæs resten af bogenSigma Equal
Introduktion
Σ= af Thomas F
Sigma Equal er anden bog i trilogien Digte101.
Hvor Delta Plus handlede om forandring og modet til at se indad, handler denne bog om balancen, der skal til for at leve det liv, du har valgt.
Vi når alle et punkt i livet, hvor erfaringen begynder at veje tungere end tempoet, og hvor vores værdier står klarere. Hvor relationer ikke længere skal plejes af høflighed, men af autenticitet og integritet. Der hvor du opdager, at du har mindre behov for at imponere andre – og større behov for at hvile i dig selv.
Denne bog udspringer af netop den fase. Ikke af teorier og ambitioner men af observationer og ærlighed. Ikke af ønsket om at definere noget for andre, men af ønsket om at minde både mig selv og dig om, hvad der faktisk betyder noget, når støjen forstummer.
Digtene her er skrevet som små nedslag i tilværelsen: Noget er erfaret, noget bemærket og noget genkendt. De er ikke tænkt som endegyldige svar, men som pejlemærker. Hvis bare ét af dem giver dig klarhed, eller får dig til at korrigere kompasset en anelse, så har bogen gjort det, den skal.
Velkommen til Sigma Equal. Digtsamlingen om balance, karakter og det at leve indefra og ud.
Σ= · Del I
Tiden er nu
Del I
Tiden er nu
Der kommer et tidspunkt i livet, hvor du ikke længere kan gemme dig bag ambitioner eller tilfældigheder. Hvor tid ikke føles som en åben horisont, men som noget målbart, konkret, endeligt. Hvor du mærker, at det ikke er længden af livet, men kvaliteten af dine valg, der afgør resten.
Kapitlet handler ikke om at nå mere. Det handler om at vælge bedre. At forstå værdien af de år, du stadig har i fuld kraft — og have modet til at bruge dem. For tiden er ikke fjenden. Den er bare ærlig.
Her begynder regnskabet: Hvad der er tilbage. Hvad der betyder noget. Og hvad du vælger at gøre — mens du stadig kan.
17 cm
Det bedste stykke af skinken
Den bedste dag i resten af mit liv
42
HHGTTG
Efterklang
Universet
Digte101
Tre samlinger. Præcis 101 digte.
101 er i klassisk forstand en introduktion – til dig, der gerne vil forstå essensen. Et tal, der både åbner og lukker et univers.
Jeg har ikke skrevet Digte101 for at give svaret på livet. Jeg har skrevet digtene for at formulere tanker, og fordi jeg selv stadig leder. Derfor er 101 ikke et kursus i sandheden. Det er et kompas til refleksion – ikke som facit, men som invitation.
Jeg skriver ikke fra smerte, men ud fra et perspektiv om, at livet er fantastisk. Digtene er destillerede erfaringer fra et levet liv, fra arbejdet med ledere og fra min egen proces med at blive menneske på fuld tid.
Δ+ Delta Plus · Viljen
Forandring, mod og valg. Bevægelsen fremad.
Σ= Sigma Equal · Visdommen
Balance, struktur og mening. Regnskabet midt i livet.
Ω0 Omega Zero · Roen
Afslutning, tilgivelse og efterklang – og en ny start. Freden bagefter.
Ingen af dem kan stå alene. Først når du har været igennem alle tre, har du forstået meningen med de 101 digte: at livet ikke skal gå op i perfektion – men i mening.
101 digte – en stemme – et helt liv imellem.
På vej · Digte101 · Samling III
Omega Zero
Omega er det sidste bogstav.
Zero er der, hvor man begynder at tælle.
Ω0 handler om afslutning, tilgivelse og efterklang – freden bagefter. Men en afslutning er sjældent kun en slutning. Omega kan være afslutningen på noget. Zero kan være starten på det næste.
Samlingen åbner med digtet »Ω« og slutter med »0«. Titlen bliver først hel, når den sidste side er vendt.
De sidste 34 digte, der fuldender trilogien og de 101.
I skriveprocessen nu
Læseprøve
Læs resten af Sigma Equal
Læseprøven slutter her. Hele samlingen har alle digtene, efterordet og trilogien Digte101.