Før det knækker
Læseprøve: side 1–21 af 186
Her slutter læseprøven
Elleve kapitler tilbage
Du har læst kapitel 01. Sådan fortsætter bogen:
Del 1 · Sandheden om presset
- 02Travlhed er ikke stresss. 23
Del 2 · For meget
- 03Krav uden kontrols. 37
- 04Uklare krav er også kravs. 49
Del 3 · For længe
- 05Arbejdsdagen, der aldrig slutters. 63
- 06Frakoblingsparadoksets. 75
Del 4 · For alene
- 07Når indsatsen ikke bliver sets. 89
- 08Den første samtales. 101
- 09Overblik før overskuds. 115
Del 5 · Systemet
- 10Regnestykkets. 129
- 11Ansvar, mandat og rammers. 145
Finale
- 12Dosér. Afbryd. Forbind.s. 159
»Presset skal kunne bæres. Det kræver pause og opbakning.«
Thomas Friisnæs
Køb bogenE-bog · 186 sider · 1. udgave
Om forfatterenThomas Friisnæs er executive coach og forfatter til flere bøger og paper-serier om ledelse, struktur og de samtaler, der bliver udskudt.
© Thomas Friisnæs. Alle rettigheder forbeholdes.
1. udgave · E-bog · ISBN 978-87-85647-05-4
Udgivet af friisnaes.com
Tekst og modeller: Thomas Friisnæs. Forskningens begreber er krediteret, hvor de bruges.
De tolv kapitler blev først skrevet som paper-serien »Før det knækker«. Denne samlede udgave er redigeret til bogform med forord, overgange mellem kapitlerne, modeller, en samlet oversigt over næste skridt og en samlet litteraturliste.
Casen er sammensat af typiske forløb og handler ikke om bestemte personer. Lovregler og satser er gengivet, som de gjaldt i oktober 2026. Bogen er ikke juridisk rådgivning og stiller ingen diagnoser.
Enkeltlicens: til én læser. Ledergruppelicens: til op til otte læsere i samme organisation.
Licensen tillader, at øvelser, skabeloner og spørgsmål kopieres og udfyldes til licenshaverens eget arbejde. Øvrig kopiering, videredistribution eller offentlig fremvisning — helt eller delvist — er ikke tilladt uden forudgående skriftlig aftale med forfatteren. Citater med tydelig kildeangivelse er velkomne.
- Forord
- Del 1 · Sandheden om presset
- 01 En million eller seks procent?
- 02 Travlhed er ikke stress
- Del 2 · For meget
- 03 Krav uden kontrol
- 04 Uklare krav er også krav
- Del 3 · For længe
- 05 Arbejdsdagen, der aldrig slutter
- 06 Frakoblingsparadokset
- Del 4 · For alene
- 07 Når indsatsen ikke bliver set
- 08 Den første samtale
- 09 Overblik før overskud
- Del 5 · Systemet
- 10 Regnestykket
- 11 Ansvar, mandat og rammer
- Finale
- 12 Dosér. Afbryd. Forbind.
- Tolv næste skridt
- Derfor er bogen digital
- Litteratur
- Om forfatteren
Forord
Stress bliver ofte beskrevet som noget, der sker inde i det enkelte menneske. Denne bog kigger et andet sted hen: på arbejdets betingelser. Den handler om at forebygge og håndtere stress på arbejdet, før det bliver en sygemelding, og den er skrevet til fire roller på én gang: medarbejderen, lederen, HR og direktionen.
Ansvaret er ikke fordelt ligeligt mellem dem. Arbejdsgiveren har ansvaret for et forsvarligt arbejdsmiljø, og det afhænger ikke af, at medarbejderen siger til. Direktionen fastlægger krav, bemanding og budget, lederen planlægger inden for sit mandat, og HR ejer systemet. Fordelingen mellem direktion, ledere og HR er bogens anbefalede arbejdsdeling; den konkrete organisering kan variere. Medarbejderen medvirker ved at rejse problemer og bidrage med sin viden om arbejdet. Bogen giver hver rolle de greb, der passer til det mandat, rollen har.
Den, der sætter målene, ejer også ansvaret for belastningen.
Bogen bygger på én huskeregel: For meget. For længe. For alene. Det er tre opmærksomhedspunkter, der viser, hvor man skal kigge, når presset vokser: kravene, restitutionen og støtten. Til hvert punkt hører et greb: dosér, afbryd og forbind. Huskereglen er min. Den er ikke en forklaring på, hvornår stress opstår, og den beskriver arbejdets betingelser, aldrig personens svagheder.
Hvert kapitel skelner mellem tre ting, som ofte bliver blandet sammen: hvad loven kræver, hvad forskningen og internationale anbefalinger kan bære, og hvad der er min praksis. Lovreglerne er gengivet tæt på lovteksten og med paragraf, men bogen er ikke juridisk rådgivning. Forskningen står med sin kilde og med de forbehold, kilden selv tager. WHO’s anbefalinger står med deres faktiske styrke. Og hvor det er min erfaring, står det der.
Bogen stiller ingen diagnoser og giver ingen behandlingsråd. Har du i længere tid svært ved at sove eller ved at koble af, eller har du det dårligt, så er vejen din egen læge. Er der akut fare, så ring 112.
Del 1 handler om tallene og ordene: hvad stresstallene måler, og hvad stress er og ikke er. Del 2, 3 og 4 følger de tre opmærksomhedspunkter. Del 5 handler om systemet: et redeligt regnestykke og placeringen af ansvar og mandat. Finalen samler grebene i en 90-dages ramme for arbejdspladsens handling og opfølgning. Medarbejderens egen plan er et tilbud, ikke en betingelse for hjælp.
Gennem hele bogen følger du den samme virksomhed, en servicevirksomhed med 180 ansatte. Sara er projektleder, Mikkel er hendes nye leder, Lone er HR-partner, Ali er arbejdsmiljørepræsentant, og i direktionen sidder Henrik, den administrerende direktør, og Birgit, økonomidirektøren, sammen med en driftsdirektør og en kommerciel direktør. Casen er sammensat af typiske forløb og handler ikke om bestemte personer. Den viser, hvordan en beslutning i én rolle bliver til belastning eller lettelse i en anden.
Hvert kapitel slutter med korte afsnit til rollerne, en øvelse og ét næste skridt. Du kan læse bogen fra ende til anden eller begynde i den del, der passer til det, du står i nu.
Thomas Friisnæs
Sandheden om presset
Hvad måler stresstallene, og hvad er stress? To kapitler, der hjælper dig med at forstå tallene og bruge ordene præcist. Kendte belastninger skal håndteres, mens afklaringen foregår.
Hvorfor stresstallene er så forskellige, og hvad de hver især kan bruges til
Et klart sprog for travlhed, stress, udbrændthed og sygdom
En million eller seks procent?
Hvor mange danskere er stressede? Svaret afhænger af, hvem der er spurgt, hvad der er målt, og hvor grænsen er sat. Dette kapitel gennemgår de mest omtalte danske tal og forklarer, hvorfor de måler forskellige ting. Undervejs får du fem spørgsmål, du kan stille til ethvert stresstal — også dem, din egen arbejdsplads får.
Tallene måler forskellige ting
Den Nationale Sundhedsprofil 2025 viser, at 29,5 % af befolkningen på 16 år og derover har en høj score på stressskalaen. Blandt kvinder på 16–24 år er det 52,0 % (Jensen m.fl. 2026). En analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), lavet på data fra Danmarks Statistik, viser, at 6 % af lønmodtagerne har et højt stressniveau (DA 2026).
Begge undersøgelser er store. Begge bruger den samme stressskala. Alligevel er det ene tal næsten fem gange så stort som det andet. Forklaringen er ikke, at den ene undersøgelse er rigtig og den anden forkert. Tallene svarer på forskellige spørgsmål.
Sådan ser de mest omtalte danske tal ud, når man lægger dem ved siden af hinanden:
| Måling | Resultat | Hvem er spurgt | Hvad er målt |
|---|---|---|---|
| Den Nationale Sundhedsprofil 2025 | 29,5 % har en høj score på stressskalaen | 135.293 personer på 16 år og derover; svarprocent 43,0 | En score på 18 eller derover på en stressskala fra 0 til 40 |
| DA 2026 | 6 % har et højt stressniveau; 5 % har været sygemeldt med stress det seneste år | 6.000 lønmodtagere | En score over 25 på samme skala; sygemelding efter egne svar |
| NFA 2023 og Pedersen m.fl. 2024 | 31 % har et højt niveau af arbejdsrelateret stress | 52.763 lønmodtagere fra fire spørgeskemarunder, fulgt i toårige opfølgningsperioder efter hver runde (2012–2020) | Tre indikatorer for stress i forbindelse med arbejdet |
| Falck 2026 | 27 % er i de grupper, Falck betegner som risiko eller høj risiko for stress eller depression | 3.023 personer på 18 år og derover | Et indeks for trivsel de seneste to uger |
| Danmarks Statistik 2025 | Sygefraværet var 4,1 % i 2024 | Fravær på tværs af sektorer | Fravær på grund af egen sygdom, uanset årsag |
Hvad det betyder: Tallene er ikke fem bud på det samme. De er fem svar på fem forskellige spørgsmål. Tre af dem handler om, hvor mange der har det svært. Ét handler om trivsel. Ét handler om fravær. Hvis man vil bruge et tal, skal man først vide, hvilket spørgsmål det svarer på.
Casen: To tal på ét bord
Casen er sammensat af typiske forløb og handler ikke om bestemte personer.
Virksomheden er en mellemstor servicevirksomhed med 180 ansatte. På et direktionsmøde i foråret ligger der to tal på bordet.
Det første kommer fra den årlige trivselsmåling: 84 % er tilfredse med deres job. Det er lidt højere end året før.
Det andet kommer fra en kort pulsmåling, som HR sendte ud i februar: 28 % svarer, at de ofte eller hele tiden har følt sig stressede de seneste to uger.
Henrik, den administrerende direktør, peger på det første tal. “Folk er glade for at være her. Det er det, vi skal holde fast i.”
Birgit, økonomidirektøren, peger på det andet. “Mere end hver fjerde siger, at de er stressede. Det er over 50 mennesker. Det kan vi ikke se bort fra.”
De bliver ikke enige. Henrik mener, at pulsmålingen fanger en travl måned. Birgit mener, at trivselsmålingen er for overordnet til at fange noget som helst.
Lone, HR-partneren, har lavet begge målinger. Hun siger: “Tallene kan godt være sande på samme tid. De svarer bare på forskellige spørgsmål. Før vi tolker dem, skal vi vide, hvilke. Men det må ikke forsinke handling på problemer, vi allerede kender.”
Samme skala, to grænser
Sundhedsprofilen og DA bruger begge Cohen’s Perceived Stress Scale. Skalaen har ti spørgsmål om oplevet stress og giver en score fra 0 til 40. Jo højere score, jo mere oplevet stress (Region Nordjylland; DA 2026). Skalaen er beskyttet og gengives ikke her.
Forskellen ligger i grænsen.
Sundhedsprofilen kalder en score på 18 eller derover for en høj score. Grænsen blev fastsat i 2010, så den ramte de 20 % af befolkningen, der scorede højest (Region Nordjylland). Grænsen er siden holdt fast på 18 point. Man udvælger altså ikke på ny de 20 % med højest score ved hver måling. Tallet viser, hvor mange der i dag ligger over det niveau, som den mest pressede femtedel lå på i 2010.
DA bruger en grænse på over 25 point. Det er DA’s begrundelse, at grænsen svarer til den, Lægehåndbogen angiver for behandlingskrævende stress. DA skriver selv, at der ikke er en entydig faglig afgrænsning (DA 2026). En højere grænse dokumenterer ikke i sig selv sygdom, længere varighed eller et behandlingsbehov hos den enkelte.
Den vigtigste forskel er enkel: 18 point er en lavere grænse end over 25 point, og en lavere grænse fanger flere. Det afgørende spørgsmål er ikke, hvilken grænse der er rigtig, men om grænsen er begrundet til det formål, tallet bruges til. Grænsen på 18 er velegnet til at følge udviklingen siden 2010. Grænsen over 25 ser på et højere stressniveau.
Og grænsen er ikke den eneste forskel. Undersøgelserne har spurgt forskellige mennesker.
- Sundhedsprofilen spørger alle på 16 år og derover. Det gælder også personer uden for arbejdsmarkedet. Blandt førtidspensionister, ledige og andre uden for arbejdsmarkedet har mere end halvdelen en høj score (55,6–56,7 %) (Jensen m.fl. 2026).
- DA spørger kun lønmodtagere, altså personer i arbejde.
Sundhedsprofilen opgør også andelen blandt beskæftigede. Her har 26,2 % en høj score på stressskalaen (Jensen m.fl. 2026, tabel 2.4.1). Forskellen til DA’s 6 % forsvinder altså ikke, når man ser på personer i arbejde. Grænserne og undersøgelsernes øvrige metode er fortsat forskellige, og beskæftigede og lønmodtagere er ikke nødvendigvis helt de samme grupper.
Selv inden for den samme undersøgelse kan spørgsmålet ændre tallet. I DA’s analyse svarer 19 %, at de ofte eller hele tiden har følt sig stressede de seneste to uger. Det er tre gange så mange som de 6 %, der ligger over grænsen på skalaen. DA skriver, at det enkelte spørgsmål ikke siger noget om, hvorvidt den enkelte har en egentlig belastningsreaktion (DA 2026). Begge dele bygger på deltagernes egne svar. Men de bruger forskellige spørgsmål og forskellige regler for, hvornår et svar tæller med. Skalaen er ikke en objektiv kontrol af, om det enkelte svar er “rigtigt”.
Ingen af grænserne er en diagnose. Et spørgeskema kan vise, hvor mange i en gruppe der har det svært. Det kan ikke alene afgøre en diagnose eller et behandlingsbehov hos den enkelte.
Stress, arbejdsrelateret stress og trivsel
To af de andre tal måler noget tredje og fjerde.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har set på stress, der hænger sammen med arbejdet. I NFA’s opgørelse rapporterede 31 % af medarbejderne et højt niveau af arbejdsrelateret stress ud fra tre parametre: oplevet arbejdsrelateret stress inden for de seneste 14 dage, fire indirekte spørgsmål om stress og en kombination af høje krav og lav selvbestemmelse i arbejdet (NFA 2023). I den videnskabelige artikel bag opgørelsen havde mellem 26 og 37 % mindst én af indikatorerne. Spændet dækker forskelle mellem køns- og aldersgrupper: lavest blandt mænd på 50–64 år og højest blandt kvinder på 18–34 år. Deltagerne kom fra fire spørgeskemarunder og blev fulgt i registre i to år efter hver besvarelse. Nogle deltog i flere runder (Pedersen m.fl. 2024).
Den tredje indikator er værd at hæfte sig ved. Den spørger ikke til, hvordan man har det. Den spørger til arbejdets betingelser: høje krav og lav selvbestemmelse. Det er en anden type mål end en stressskala.
Falcks Sundhedsbarometer måler trivsel med WHO-5, et indeks med fem spørgsmål om, hvordan man har haft det de seneste to uger. Ud fra svarene deler Falck deltagerne i tre grupper, som Falck betegner høj risiko, risiko og ikke i risiko for at udvikle stress eller depression. I 2026 var 27 % i de to første grupper, mod 26 % i 2025 og 28 % i 2024 (Falck 2026). Tallet siger noget om lav trivsel de seneste to uger. Det er ikke i sig selv en opgørelse af, hvem der senere udvikler stress eller depression, og det skelner ikke mellem de to.
Hvad det betyder: “Stress”, “arbejdsrelateret stress” og “lav trivsel” lyder som det samme i en overskrift. Det er tre forskellige mål.
Tal om følger: fravær og omkostninger
Nogle tal handler ikke om, hvor mange der har det svært, men om hvad det fører med sig.
- Sygefravær: Fraværet på grund af egen sygdom var 4,1 % i 2024 (Danmarks Statistik 2025). Tallet omfatter al sygdom og siger ikke, hvor stor en del der skyldes stress.
- Sygemelding med stress: I DA’s analyse svarer 5 % af lønmodtagerne, at de har været sygemeldt med stress inden for det seneste år (DA 2026). Tallet bygger på deltagernes egne svar.
- Omkostninger: NFA har beregnet, at fravær i forbindelse med arbejdsrelateret stress koster danske arbejdspladser mindst 16,4 mia. kr. om året (NFA 2023; Pedersen m.fl. 2024). Det er en sammenhæng og et omkostningsskøn for hele samfundet. Det er ikke en test af, hvad en indsats kan spare i en bestemt virksomhed.
Hvordan tallene kan bruges i en virksomhed, og hvordan man regner på dem, handler kapitel 10 om.
Hvor kommer “en million” fra?
Titlen på dette kapitel stiller to tal over for hinanden: en million og seks procent. Det første er et overskriftstal. Det andet er en andel.
Overskriftstal opstår, når en andel ganges op på hele befolkningen. Et regnestykke viser, hvordan det sker. Den 1. marts 2025, under Sundhedsprofilens dataindsamling, var der 4.999.734 personer på 16 år og derover i Danmark (Danmarks Statistik, FOLK1AM). 29,5 % af dem er omkring 1,5 mio. mennesker.
Det er min egen grove omregning. Sundhedsprofilens resultater er vægtede skøn ud fra en stikprøve, ikke en optælling. Men omregningen viser, hvordan en andel bliver til “mere end en million”.
Seks procent kan ikke blive til en million. Selv hvis man ganger med hele befolkningen på godt 6 mio. (Danmarks Statistik, FOLK1AM), er det omkring 360.000. Og DA’s 6 % gælder kun lønmodtagere, så det reelle antal er lavere.
Begge tal kan stå i den samme avis i den samme uge. Det ene tæller mennesker over en lavere grænse i hele befolkningen på 16 år og derover. Det andet tæller lønmodtagere over en højere grænse. De to tal er ikke uenige. De måler forskellige ting.
Værktøjet: Fem spørgsmål til ethvert stresstal
Når du møder et stresstal i en overskrift, en rapport eller jeres egen måling, så stil fem spørgsmål, før du bruger det.
| Spørgsmål | Hvorfor det betyder noget | Eksempel fra tallene ovenfor |
|---|---|---|
| 1 Hvem er spurgt — og hvem svarede ikke? | Alle voksne, lønmodtagere eller én arbejdsplads giver forskellige tal. Se også, hvor mange der svarede, om resultatet er vægtet, og hvor sikkert det kan overføres til dem, der ikke svarede. | Sundhedsprofilen spørger alle på 16 år og derover; DA kun lønmodtagere |
| 2 Hvad er målt? | Stress, arbejdsrelateret stress, trivsel og fravær er forskellige ting. | Falck måler trivsel med WHO-5; NFA måler stress knyttet til arbejdet |
| 3 Hvilken grænse? | En lavere grænse fanger flere end en højere. Spørg også, hvorfor grænsen er valgt. | 18 point i Sundhedsprofilen; over 25 hos DA |
| 4 Hvilken periode? | Skeln mellem tre ting: hvilken periode spørgsmålene handler om, hvornår data blev indsamlet, og hvor længe deltagerne blev fulgt. | DA’s enkeltspørgsmål handler om de seneste to uger; Sundhedsprofilens data er indsamlet februar–maj 2025; NFA fulgte deltagerne i toårige opfølgningsperioder efter hver runde |
| 5 Hvem står bag? | Afsenderen gør ikke et tal forkert. Men det hjælper at vide, hvilket spørgsmål afsenderen ville have svar på. | Offentlig sundhedsprofil, arbejdsgiverorganisation, forskningscenter, sundhedsvirksomhed |
Spørgsmålene virker også på jeres egne tal. En trivselsmåling, en pulsmåling og en arbejdspladsvurdering kan give vidt forskellige billeder af den samme arbejdsplads. Det betyder ikke, at en af dem er forkert. Det betyder, at de spørger om forskellige ting.
Hvad tallene ikke kan
Selv det bedste tal har grænser.
- Tallene siger ikke, hvorfor. En høj score siger ikke, om presset kommer fra arbejdet, fra privatlivet eller fra begge dele. Bogen påstår ikke, at alt stress kommer fra arbejdet.
- Tallene vurderer ikke den enkelte. En andel i en befolkning kan ikke sige noget om den medarbejder, du sidder over for.
- Et lavt tal er aldrig et fripas. Et gennemsnit kan skjule et team, hvor presset er stort. Og et højt tal siger ikke i sig selv, hvad der skal ændres.
- Usikkerhed om et tal er ingen grund til at vente. Belastninger, man allerede kender, skal håndteres, uanset hvor præcis den seneste måling er.
Det er her, resten af bogen tager over. I stedet for at spørge “hvor mange?” spørger den “hvor ligger presset?”. Bogen bruger tre opmærksomhedspunkter, som alle handler om arbejdets betingelser: For meget (kravene er høje, uklare eller modstridende), For længe (belastningen varer uden restitution) og For alene (støtte, indflydelse og muligheden for at sige fra mangler). Modellen er en huskeregel for, hvor man skal kigge. Den er ikke en forklaring på, hvornår stress opstår.
Casen: Henrik, Birgit og Lone, igen
På næste direktionsmøde gennemgår Lone de to målinger med de fem spørgsmål.
Trivselsmålingen blev besvaret af 150 af de 180 ansatte. De 84 % er dem, der svarede “tilfreds” eller “meget tilfreds” på en skala med fem svarmuligheder. Målingen spørger til jobbet som helhed, ikke til en bestemt periode, og den spørger ikke til stress. Pulsmålingen spurgte til de seneste to uger, og den blev sendt ud i den travleste måned i kvartalet. 120 af de 180 ansatte svarede, så de 28 % er omkring 34 af dem, der svarede. Hvordan de 60 andre har det, siger målingen intet om. Begge målinger blev lavet af HR, og ingen af dem spurgte til arbejdets betingelser.
Birgit nikker. “Så jeg regnede, som om de 120, der svarede, talte for alle 180. Det ved vi faktisk ikke.”
“Så begge tal kan passe,” siger Henrik.
“De kan godt være sande på samme tid,” siger Lone. “Mange er glade for deres job. Og mange har haft det hårdt i en travl periode. Det kan sagtens være de samme mennesker. Men vi ved ikke, hvor meget tallene siger om dem, der ikke svarede.”
Birgit spørger, hvad de så skal gøre. Lone foreslår, at de holder op med at diskutere, hvilket tal der er det rigtige, og i stedet finder ud af, hvor presset ligger. Næste skridt er at sætte arbejdsmængde og tidspres på dagsordenen i arbejdsmiljøorganisationen. Hun foreslår også, at pulsmålingen ikke deles op i så små grupper, at nogen kan genkendes.
Lone skriver konklusionen ned i tre linjer:
- Det kan tallene fortælle os: at mange er tilfredse med deres job, og at omkring 34 af dem, der svarede på pulsmålingen, ofte eller hele tiden har følt sig stressede de seneste to uger.
- Det kan tallene ikke fortælle os: hvor stor andelen er blandt alle 180, og hvad presset skyldes.
- Det gør vi nu: Ali, arbejdsmiljørepræsentanten, og Lone kortlægger sammen med lederne, hvor arbejdsmængden og tidspresset er størst i den travleste måned, og fremlægger det for arbejdsmiljøorganisationen inden for fire uger. Direktionen beslutter ændringerne på mødet efter. Belastninger, vi allerede kender, tager lederne fat på nu.
Henrik siger ja. Han beder om, at tallene næste gang kommer med de samme tre linjer.
Det, ingen ved endnu, er, at en af de projektledere, der svarede på pulsmålingen, hedder Sara. Hendes historie begynder i kapitel 2.
Hvad du kan gøre
Til dig som medarbejder
- Et tal i en overskrift siger intet om dig. Det er, hvordan du har det, og hvordan dit arbejde er skruet sammen, der tæller.
- Bliver du spurgt i en måling, så spørg gerne, hvad svarene skal bruges til, og hvem der ser dem.
Til dig som leder
- Brug de fem spørgsmål, før du reagerer på et tal om dit team.
- Et godt gennemsnit er ikke et fripas. Hold øje med det, du kan se i arbejdet.
Til dig i HR
- Skriv altid hvem, hvad, grænse, periode og afsender på de tal, I præsenterer.
- Del ikke målinger op i så små grupper, at enkeltpersoner kan genkendes.
- Supplér målinger af trivsel og stress med spørgsmål om arbejdets betingelser: krav, restitution og støtte.
Til direktionen
- Bed om at få at vide, hvilket spørgsmål et tal svarer på, før I beslutter noget ud fra det.
- Brug ikke et enkelt tal til at afgøre, om der er et problem. Spørg, hvor presset ligger.
Tjek jeres eget tal
Find det seneste tal om trivsel eller stress på din arbejdsplads, og brug 15 minutter på det:
- Hvem er spurgt, hvor mange har svaret, og hvem svarede ikke?
- Hvad er målt: stress, trivsel, tilfredshed eller fravær?
- Hvilken grænse er brugt, hvis der er en?
- Hvilken periode spørger målingen til, og hvornår blev data indsamlet?
- Hvem står bag, og hvad skulle tallet bruges til?
Afslut med tre linjer, ligesom Lone gør i casen:
- Det kan tallet fortælle os: …
- Det kan tallet ikke fortælle os: …
- Det gør vi nu på baggrund af målingen og de arbejdsforhold, vi allerede kender: …
Dit næste skridt
Tag det næste tal om stress eller trivsel, du møder på arbejdet, og stil de fem spørgsmål højt, før nogen drager en konklusion.
Min aftale: Jeg bruger de fem spørgsmål på ________________ senest ____ / ____.
Tallene kan vise, hvor mange der har det svært. De kan ikke vise, hvad det er, de har. Næste kapitel skiller travlhed, stress, udbrændthed og sygdom ad og viser, hvem der vurderer hvad.
Kapitlet bygger på danske befolknings- og lønmodtagerundersøgelser, registerdata fra Danmarks Statistik og en dansk forløbsundersøgelse koblet til registre. Tallene er gengivet, som kilderne opgør dem. Omregningen til antal personer i afsnit 06 er forfatterens egen.
- Danmarks Statistik (2025). Sygefraværet faldt i 2024. Nyt fra Danmarks Statistik, 6. november 2025.
- Danmarks Statistik. Statistikbanken, tabel FOLK1AM: Befolkningen den 1. i måneden efter alder (1. marts 2025 og 1. september 2026).
- Dansk Arbejdsgiverforening (2026). Mental sundhed – stress og trivsel blandt danske lønmodtagere. Analyserapport. Data: DA-survey 2025, foretaget af Danmarks Statistik.
- Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2023). Fravær i forbindelse med stress koster danske arbejdspladser mindst 16,4 mia. kroner årligt. Nyhed, 16. november 2023. nfa.dk
- Falck (2026). Sundhedsbarometeret 2026. Gennemført i samarbejde med Wilke. 3.023 deltagere på 18 år og derover; data indsamlet i uge 27–30, 2026.
- Jensen, H. A. R., Davidsen, M., Christensen, A. V., Ekholm, O. og Christensen, A. I. (2026). Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2025. Statens Institut for Folkesundhed, SDU, i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og de fem regioner. Data indsamlet februar–maj 2025.
- Pedersen, J., Graversen, B. K., Hansen, K. S. og Madsen, I. E. H. (2024). The labor market costs of work-related stress: A longitudinal study of 52 763 Danish employees using multi-state modeling. Scandinavian Journal of Work, Environment & Health, 50(2), 61–72. doi.org/10.5271/sjweh.4131
- Region Nordjylland. Stress og trivsel. Opslag fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021 (definition af høj score på stressskalaen).
Her slutter læseprøven
Elleve kapitler tilbage
Du har læst kapitel 01. Sådan fortsætter bogen:
- 02Travlhed er ikke stress
- 03Krav uden kontrol
- 04Uklare krav er også krav
- 05Arbejdsdagen, der aldrig slutter
- 06Frakoblingsparadokset
- 07Når indsatsen ikke bliver set
- 08Den første samtale
- 09Overblik før overskud
- 10Regnestykket
- 11Ansvar, mandat og rammer
- 12Dosér. Afbryd. Forbind.
Den, der sætter målene, ejer også ansvaret for belastningen.
Stress bliver ofte behandlet som et problem hos den enkelte. Denne bog kigger på arbejdets betingelser: kravene, restitutionen og støtten.
Før det knækker er en praktisk guide til medarbejderen, lederen, HR og direktionen. Den viser, hvad hver rolle kan gøre, før presset bliver til en sygemelding, og hvordan arbejdspladsen håndterer det, når presset allerede er blevet for stort.
Tolv kapitler i fem dele og en finale, bygget op om én huskeregel: For meget. For længe. For alene. Hvert kapitel har en gennemgående case, greb til hver rolle og ét næste skridt.
Lovkrav, forskning og praksis holdes adskilt. Bogen stiller ingen diagnoser og giver ingen behandlingsråd.
Hvor ligger presset hos jer?
Det kan du bladre i
- Titelblad og kolofon
- Indhold
- Forord
- Del 1 · Sandheden om presset
- Kapitel 01: En million eller seks procent? – hele kapitlet