Et tilbud, der kan læses på to måder

Hun er netop blevet forfremmet til direktør for virksomhedens største forretningsområde. Tre uger inde i rollen siger hendes CEO i slutningen af et møde: »Vi vil gerne tilbyde dig en executive coach. Tænk over det.«

Hun takker. Men på vej ud af mødet er hun i tvivl om, hvad hun egentlig har fået tilbudt. Er det en investering i hende, fordi hun skal lykkes? Eller er det et forsigtigt signal om, at der er noget, de er bekymrede for? Hvem får at vide, hvad hun taler om? Og hvad skal hun bruge det til, når hun ikke har et problem, hun kan pege på, bare en rolle, der er større end den forrige?

Hun har kolleger, der har haft en coach og talt varmt om det. Hun har andre, der har haft en og aldrig nævnt det igen. Hun har ingen idé om, hvordan man vælger, og hun har ikke lyst til at bruge tid på noget, hun ikke tror på.

Det svære er ikke at finde en coach. Det er at vide, om du har brug for en, og til hvad.

Casen er konstrueret. Den er sammensat for at gøre et mønster genkendeligt, ikke for at påstå, hvor ofte det forekommer. Den kunne lige så godt handle om en CEO, der selv overvejer det, eller en ejerleder, der har fået anbefalet det af sin bestyrelse.

Denne guide hører til serien Executive Coaching 2027. Serien handler om at forblive den rigtige leder til et job, der bliver ved med at flytte sig. Guiden handler om et smallere spørgsmål: om ekstern sparring er det rigtige redskab til dig, lige nu. Jeg tilbyder selv executive coaching. Derfor er guiden skrevet, så den også kan bruges til at vælge en anden coach, eller til at lade være.

Hvad executive coaching er, og hvad det ikke er

Executive coaching er her et fortroligt, tidsafgrænset samarbejde mellem en leder og en ekstern samtalepartner, hvor lederen arbejder med egne spørgsmål om rolle, beslutninger, adfærd og retning, og hvor tænkningen og beslutningerne forbliver lederens. Det er min praktiske definition. Feltet har ingen fælles, beskyttet definition, og titlen »executive coach« er ikke beskyttet.

Det er lettest at forstå ved at se, hvad det ikke er. Coaching ligner flere andre former for hjælp, og forskellen ligger i, hvem der ejer svaret.

Skellet i ét billede
Hvem ejer svaret?
Hvem ejer svaretTre former for sparring på en linje. Konsulenten tilfører analyse og råd. Mentoren deler erfaring. Coachen faciliterer din tænkning og dine valg. Konsulent Mentor Coach Tilfører analyse og råd Deler erfaring Faciliterer din tænkning og dine valg
Rådgivning, mentoring og coaching kan overlappe. Forskellen er, hvilken funktion du køber.
Psykologisk behandling ligger uden for denne akse. Hvis behovet er udredning eller behandling af psykisk mistrivsel eller sygdom, er coaching ikke en erstatning.
Er · Er ikke

Executive coaching er

  • Fortroligt
  • Tidsafgrænset, med et formål
  • Dine spørgsmål, din dømmekraft
  • Modspil fra en, der ikke er afhængig af din organisation
  • Arbejde mellem samtalerne, ikke kun i dem

Executive coaching er ikke

  • Terapi eller behandling
  • Konsulentarbejde, hvor andre leverer svaret
  • En løsning på et organisatorisk problem
  • En skjult performanceplan fra din arbejdsgiver
  • Et bevis på, at noget er galt
En god coach gør dig ikke afhængig af coachen. Målet er, at du bagefter tænker bedre uden.

Grænsen til behandling er vigtig. Coaching er ikke sundhedsfaglig behandling. Hvis det, der fylder, peger på behov for udredning eller behandling af psykisk sygdom eller væsentlig psykisk mistrivsel, bør du begynde hos en relevant psykolog, læge eller psykiater. En ansvarlig coach skal kende grænsen for sin kompetence og henvise videre, når spørgsmålet ligger uden for den.

Virker det?

Det mest præcise svar er: Randomiserede studier af coaching på arbejdspladsen har samlet vist en positiv gennemsnitlig effekt af moderat størrelse, men estimatet har vigtige begrænsninger.

Et centralt evidensbidrag er de Haan og Nilssons metaanalyse fra 2023 i Academy of Management Learning & Education, som kun inkluderede randomiserede, kontrollerede forsøg: 37 studier af coaching på arbejdspladsen og af executive coaching fra 1994 til 2021, i alt 39 stikprøver og 2.528 deltagere. Coaching havde en statistisk signifikant effekt på tværs af ledelsesmæssige og personlige udfald, med en samlet effektstørrelse på g = 0,59, som ligger i det moderate område. Forfatterne fandt samtidig tegn på publikationsbias. Det betyder, at det samlede publicerede evidensbillede kan være mere positivt end den underliggende effekt. Effekterne var større, når udfaldet var selvrapporteret, end når det blev observeret af andre, og de afhang ikke meget af forløbets samlede længde.

Det andet vigtige fund handler om relationen. Graßmann, Schölmerich og Schermuly samlede i 2020 i Human Relations 27 stikprøver med 3.563 coachingforløb. Kvaliteten af det, der kaldes arbejdsalliancen, altså tillid og enighed om mål og opgaver mellem coach og klient, hang moderat og konsekvent sammen med gode udfald for klienten (r = 0,41). Studierne viser også, at coaching kan have utilsigtede negative effekter. En stærkere arbejdsalliance hang sammen med bedre klientudfald og med færre rapporterede negative effekter (r = −0,29). Metaanalysen viser sammenhænge; den viser ikke, at arbejdsalliancen i sig selv er årsagen til udfaldet.

Forskningsgrundlag (metaanalyser): de Haan & Nilsson (2023), Academy of Management Learning & Education, 22(4): 37 RCT-studier, 39 stikprøver, n = 2.528, g = 0,59, tegn på publikationsbias. Graßmann, Schölmerich & Schermuly (2020), Human Relations, 73(1): 27 stikprøver, N = 3.563 forløb, arbejdsallianceudfald r = 0,41. Begge dækker coaching på arbejdspladsen bredt, ikke kun topledere, og viser gennemsnit og sammenhænge, ikke hvad der vil ske i dit forløb.

Hvad forskningen ikke kan bære, er lige så vigtigt. Den giver intet afkast i kroner, ingen garanti for et bestemt resultat og ingen dokumentation for, at én coach eller én metode er bedre end en anden i din situation. Den siger heller ikke, at alle ledere har brug for coaching. Forskningen giver evidens for en positiv gennemsnitlig effekt i den undersøgte RCT-litteratur. Den fortæller ikke, hvad en bestemt coach, metode eller relation vil skabe for dig. Resten af beslutningen er din.

Forskningen kan sige noget om coaching i gennemsnit. Den kan ikke afgøre, om coaching er det rigtige redskab til dit spørgsmål nu.

Fem situationer, hvor du bør lade være

En guide, der aldrig siger nej, er en brochure. Her er de situationer, hvor jeg ville fraråde coaching, eller i hvert fald udskyde det.

  1. Problemet er strukturelt, ikke personligt. Hvis rollen er umulig, mandatet uklart eller organisationen designet forkert, kan coaching hjælpe dig med at se det, men ikke løse det. Så er samtalen med din CEO eller bestyrelse det første skridt.
  2. Du har brug for en specialist. Et juridisk, finansielt eller teknisk problem kræver en rådgiver med det fag. Hvis det, der fylder, peger på behov for sundhedsfaglig udredning eller behandling, er coaching ikke det rigtige første sted.
  3. Du har ikke tid til arbejdet mellem samtalerne. I den måde, jeg arbejder på, ligger en væsentlig del af arbejdet mellem samtalerne: i de beslutninger, samtaler og forsøg, du faktisk gennemfører. Hvis du ikke har plads til det, kan »ikke endnu« være et bedre svar.
  4. Det er ikke dit valg. Hvis en anden har bestilt forløbet, og du ikke selv vil, er udgangspunktet svagt. Tag samtalen om hvorfor, før du siger ja.
  5. Det er en skjult afviklingsproces. Hvis coachingen i virkeligheden skal dokumentere, at du ikke passer til rollen, er det ikke coaching. Spørg direkte, hvad formålet er, og hvem der får hvad at vide.

Det er ikke en udtømmende liste. Men hvis én af dem passer, er et nej eller et »ikke endnu« et fornuftigt svar.

»Jeg har allerede folk at tale med«

Den stærkeste indvending lyder sådan: Jeg har en formand, en mentor, et netværk af andre direktører og en partner, jeg kan tale med. Hvorfor betale for endnu en samtale?

Indvendingen har ret i meget. Nogle ledere har gode samtalepartnere og alt, hvad de har brug for. En erfaren mentor kan give noget, en coach ikke kan: førstehåndserfaring fra en lignende rolle. En formand kan give modspil med mandat. Et peer-netværk kan vise, at du ikke er alene.

Spørgsmålet er, hvad de hver især kan være for dig. En formand evaluerer dig også. En mentor giver især sin egen erfaring, og det er meget værd, men det er hans eller hendes svar. Et peer-netværk mødes ikke nødvendigvis tæt nok til at følge et forløb. Og en partner er tæt på dig, men også påvirket af dine beslutninger. En ekstern coach kan udfylde nogle funktioner, der er svære at få andre steder: en fast rytme, et fortroligt rum, hukommelse for dine mønstre over tid og modspil fra en, der ikke er afhængig af din organisation. Det er de samme funktioner, jeg beskriver i Din personlige governance.

Hvis du allerede har dem, har du måske ikke brug for en coach. Funktionen er vigtigere end titlen.

Indvendingen har to varianter. »Det er et tegn på svaghed.« Coaching kan også bruges, når noget går godt: i en ny rolle, før en stor beslutning eller som fast ekstern sparring. Et tilbud om coaching er derfor ikke i sig selv evidens for, at nogen mener, du har et problem. Men det er en god grund til at få afklaret, hvordan tilbuddet er ment. »Det er for dyrt.« Det kan det være. Prisen skal holdes op imod det, der står på spil: den beslutning, den rolle eller den relation, du vil arbejde med. Hvis du ikke kan pege på noget, der er værd prisen, er svaret nej.

Syv afklaringer, før du køber

Rammen herunder er min praktiske tjekliste. Den er ikke en standard og ikke en kvalitetscertificering. Den er de spørgsmål, jeg selv ville have svar på, før jeg sagde ja.

Tjekliste
Syv afklaringer
Thomas Friisnæs' praktiske tjekliste. Ingen score. Et nej til én af dem er et godt sted at stoppe og tale sammen.
1

Spørgsmålet

Hvad vil du arbejde med? Ikke et fuldt formuleret mål, men et reelt spørgsmål: en rolle, der har flyttet sig, en beslutning, en relation, en måde at lede på. »Blive en bedre leder« er for bredt til at vide, om det lykkedes.

2

Ejerskabet

Er det dit valg? Hvis andre har foreslået det, så få formålet sagt højt, og beslut selv, om det også er dit.

3

Fortroligheden

Hvem får hvad at vide? Når virksomheden betaler, er der tre parter. Aftal skriftligt, hvad der deles, og hvad der bliver mellem dig og coachen. Som udgangspunkt bør samtalernes indhold ikke rapporteres.

4

Tiden

Hvor meget tid forpligter du dig til? Samtalerne, forberedelsen og arbejdet imellem. Et forløb, du ikke har plads til, bliver sjældent godt.

5

Matchet

Kan I arbejde sammen? Forskningen viser en moderat sammenhæng mellem arbejdsalliancens kvalitet og klientudfald. Min anbefaling er at bruge den første samtale til både at mærke arbejdsformen og teste, om coachen forstår din situation og kan udfordre dig.

6

Evalueringen

Hvordan ved du bagefter, om det var besværet værd? Aftal, hvad der skal være anderledes, og hvem der kan se det, ikke kun hvordan samtalerne føltes.

7

Udgangen

Hvordan stopper I, hvis det ikke virker? Et godt forløb har en tydelig måde at slutte eller justere på. Det bør være let at sige, at det ikke passer.

Afklaring 3 fortjener et billede, fordi den let bliver uklar, når virksomheden betaler.

Afklaring 3 i ét billede
Tre parter. Én fortrolig samtale.
Tre parter og fortrolighedenTre felter: dig, coachen og virksomheden, der betaler. Mellem dig og coachen ligger samtalens indhold, som bliver mellem jer. Til virksomheden går kun de aftalte rammer og mål. Pilen med samtalens indhold til virksomheden er streget over. Dig Coachen Virksomheden samtalens indhold rammer og mål rammer og mål
Spørg, før du begynder: Hvad får virksomheden at vide, og hvad gør den ikke?
Fortrolighed skal aftales; den følger ikke automatisk af titlen coach. Fortrolighed er noget, I aftaler før første samtale, og en professionel aftale bør også beskrive eventuelle lovmæssige eller etiske undtagelser.

Coachspørgsmålet

Hvilket spørgsmål ville du ønske, at du havde tænkt ordentligt igennem om et år, og hvad koster det dig at lade det ligge?

Hvis du ikke kan svare, er det måske ikke tid til en coach endnu. Hvis svaret kommer hurtigt, har du fundet det, et forløb kunne handle om.

Seks situationer, hvor det kan give mening

Her er de situationer, hvor jeg i min praksis ser ledere få noget konkret ud af et forløb. Det er eksempler fra min praksis, ikke løfter, og hver af dem hænger sammen med et kapitel i serien.

Ny i rollen

»Hvad er mit job faktisk, og hvad skal jeg holde op med?«

Et tydeligere billede af mandatet, et par eksplicitte fravalg og en samtale med din chef eller formand om, hvad rollen kræver nu.

Serien: Jobbet flytter sig
Rollen har flyttet sig

»Min kalender ligner et andet job end det, jeg siger, jeg har.«

Et ærligt blik på, hvor tiden går hen, og én konkret omfordeling, der er afprøvet i praksis.

Serien: Tiden viser, hvilket job du faktisk har
En stor beslutning

»Jeg skal træffe en beslutning, der er svær at gøre om.«

Et rum til at teste antagelserne, høre den stærkeste indvending og skelne det, du ved, fra det, du hælder til.

Serien: Dømmekraft kan ikke outsources
En svær relation

»Jeg kan ikke få bestyrelsen, en kollega eller en partner med.«

Et bedre greb om, hvad den anden part skal kunne stå på mål for, og en forberedt samtale, der kan bære en uenighed.

Serien: Du leder også opad, udad og på tværs
Prisen er for høj

»Jeg leverer, men jeg kan ikke blive ved med at gøre det sådan.«

Et klart skel mellem det midlertidige og det, der er blevet drift, og én ændring i krav, forventning eller måde at arbejde på.

Serien: Performance må ikke finansieres af dig selv
Næste kapitel

»Kan jeg stadig lide det her, og hvad vil jeg om tre år?«

Et ærligt svar på, hvad i arbejdet der er værd at bevare, og hvilke valg du har, før andre træffer dem for dig.

Serien: Det skal også være godt at være god

Det fælles mål i de seks eksempler er ikke, at coachen løser problemet. Det er at skabe et bedre grundlag for et valg, en samtale eller en handling, som stadig er din.

Grænserne for guidens pointe

Af denne guide kan du ikke slutte

  • at alle ledere har brug for en coach
  • at coaching giver et bestemt afkast
  • at forskningen garanterer effekt i dit forløb
  • at en god relation er det samme som et godt resultat
  • at længere forløb altid er bedre
  • at coaching kan erstatte terapi eller behandling
  • at coaching løser strukturelle problemer

Af et nej kan du ikke slutte

  • at du ikke har brug for sparring
  • at du ikke skal gøre noget
  • at svaret er nej for altid

Den bedste grund til at sige ja er et spørgsmål, der er værd prisen. Den bedste grund til at sige nej er, at du ikke har et.

Ja, nej eller ikke endnu?

Klarhedstjek · Skriftligt · Til dig selv
⏱ Cirka 10 minutter · Ingen score. Tjekket ender i ét af tre svar: ja, nej eller ikke endnu, og én grund.
  1. Hvilket spørgsmål vil jeg arbejde med?
  2. Hvorfor nu, og ikke om et halvt år?
  3. Er det mit valg, eller en andens?
  4. Er problemet personligt, strukturelt eller begge dele?
  5. Har jeg allerede nogen, der kan udfylde funktionen?
  6. Har jeg tid til arbejdet mellem samtalerne de næste måneder?
  7. Hvem skal vide hvad, hvis virksomheden betaler?
  8. Hvad skal være anderledes, for at det var besværet værd?
  9. Hvad koster det mig at lade spørgsmålet ligge?
  10. Er mit svar ja, nej eller ikke endnu, og hvorfor?

Resultat: ét spørgsmål · ét svar (ja, nej eller ikke endnu) · én grund.

Før du vælger · Otte spørgsmål

Spørg enhver coach om det her, også mig.

  1. Hvad arbejder du typisk med, og hvad siger du nej til?
  2. Hvordan håndterer du fortrolighed, når min arbejdsgiver betaler, og hvilke undtagelser gælder?
  3. Hvordan ved vi undervejs, om det virker?
  4. Hvad gør du, hvis samtalen bevæger sig mod noget, der hører hjemme hos en psykolog?
  5. Hvordan udfordrer du en leder, der er vant til at få ret?
  6. Hvad er rammen: varighed, rytme og hvad der sker mellem samtalerne?
  7. Hvordan stopper vi, hvis det ikke passer?
  8. Hvilken uddannelse, supervision og erfaring bygger du på?
Beslutningsark · 1 side A4

Klarhedstjekket på papir

De ti spørgsmål, de syv afklaringer og de otte spørgsmål til en coach på én side. Tag det med til en første samtale, med mig eller en anden.

Beslutningsguide · Før du hyrer en executive coach Ikke gemt endnu

Skriv dit svar ned. Det gemmes kun lokalt i din browser.

Hvilket spørgsmål? Hvorfor nu? Hvad skal være anderledes bagefter? Og hvad er dit næste skridt inden for 48 timer?

✓ Gemt lokalt

FAQ

Hvad er forskellen på en coach og en psykolog? +
I Danmark er psykolog en sundhedsfagligt reguleret og som udgangspunkt beskyttet titel. Psykologers arbejdsområder varierer, men relevante psykologer kan arbejde med udredning og behandling af psykiske problemer. Executive coaching er ikke behandling; det arbejder her med rolle, beslutninger, adfærd og retning. Hvis dit behov primært er sundhedsfagligt, skal du begynde dér, ikke hos en coach.
Får min arbejdsgiver at vide, hvad vi taler om? +
Det afhænger af aftalen, og derfor skal den være skrevet ned. Fortrolighed skal aftales; den følger ikke automatisk af titlen coach. Som udgangspunkt bør indholdet af samtalerne blive mellem dig og coachen, mens rammer og overordnede mål kan deles. Hos mig får sponsor eller arbejdsgiver ikke referater eller rapportering om samtalernes indhold, uanset hvem der betaler. Eventuelle rammer, mål og nødvendige undtagelser skal være aftalt på forhånd.
Hvor lang tid tager et forløb? +
Det varierer. de Haan og Nilssons metaanalyse fandt, at effekten ikke afhang meget af forløbets samlede længde. Længden bør derfor afhænge af spørgsmålet. Jeg arbejder selv med forløb på mindst ni måneder, fordi de spørgsmål, jeg arbejder med, kræver, at noget bliver afprøvet i praksis.
Hvad hvis kemien ikke er der? +
Hvis tilliden eller arbejdsformen ikke fungerer, så tag det op tidligt. Arbejdsalliancen hænger sammen med coachingudfald i forskningen. Hvis I ikke kan reparere samarbejdet, er det legitimt at stoppe og vælge en anden.
Kan coaching foregå online? +
Ja. Jeg arbejder både fysisk og på Teams. Nogle foretrækker fleksibiliteten online, andre det fysiske rum. Jeg ville vælge det format, hvor du faktisk kan være til stede og tale frit.
Hvad koster det? +
Prisen varierer meget mellem coaches og forløb. Hold den op imod det, der står på spil: den rolle, beslutning eller relation, du vil arbejde med. Spørg om prisen for hele forløbet, ikke kun pr. samtale.
Skal HR være involveret? +
Hvis virksomheden betaler, kan HR være med til at aftale rammerne. Hvis HR er sponsor, skal det være tydeligt, hvilke rammer eller mål der kan deles. Jeg ville ikke acceptere en ordning, hvor HR får referater af samtalernes indhold.
Er det ikke bare at betale for at få nogen til at lytte? +
Hvis det er alt, der sker, er det for dyrt. Lytning er en del af det. Værdien ligger i modspillet, strukturen og det, du gør mellem samtalerne.

Hvad guiden bygger på

Guiden kombinerer to metaanalyser af coachingforskningen, ICF's etiske kode som professionel standard for aftaler og fortrolighed og min egen praktiske syntese fra mere end 22 års arbejde med ledere i toppen. De syv afklaringer, klarhedstjekket og de seks situationer er min praksis, ikke validerede redskaber. Åbningscasen er konstrueret.

Jeg tilbyder selv executive coaching, og det er en kommerciel interesse. Derfor har jeg forsøgt at skrive guiden, så den også hjælper dig med at vælge en anden, eller med at lade være.

Sådan arbejder jeg

Hvis du vælger at tale med mig, er det sådan, jeg arbejder: et individuelt forløb på mindst ni måneder, samtaler hver anden uge og let sparring imellem. Samtalerne foregår i Holte, i København eller på Teams. Der laves ingen referater og ingen rapportering, uanset hvem der betaler. Ved kritiske beslutninger er der sparring med kort varsel, normalt inden for 24 timer.

Samtale

En første samtale uden forpligtelse

Hvis du vil teste, om det giver mening, og om vi kan arbejde sammen, tilbyder jeg en fortrolig samtale på 20 minutter. Brug de otte spørgsmål ovenfor.

20 min. Ét problem. Én plan. →
Kilder og forskningsgrundlag
Coachingens effekt
Relationen
Professionel etik (ikke effektforskning)
Executive Coaching 2027 — serien

Din egen fremtidssikring og bæredygtighed som executive

Ti papers om forholdet mellem dig, din rolle og tiden. Om at forblive den rigtige leder til et job, der bliver ved med at flytte sig. Serien udkommer i ti papers fra november 2026 til marts 2027.

Serie 07Executive Coaching 2027

Fra rollen over dømmekraften, tiden, kapaciteten og modspillet til relevans og personlig governance.

  1. Jobbet flytter sig, mens du sidder i det
  2. Dømmekraft kan ikke outsources
  3. Tiden viser, hvilket job du faktisk har
  4. Performance må ikke finansieres af dig selv
  5. Jo højere du kommer, jo dyrere bliver ærlig modstand
  6. Det skal også være godt at være god
  7. Din næste styrke er måske at fylde mindre
  8. Du leder også opad, udad og på tværs
  9. Erfaring er kapital — indtil den bliver gammel gæld
  10. Din personlige governance22. mar. 2027
Tag paperet med dig
Download som PDF
Hele paperet i A4, klar til at læse, gemme eller tage med til en første samtale. Beslutningsarket er én side til at skrive på.
Åbner din browsers udskriv-dialog — vælg “Gem som PDF” som destination.

Læs også

Executive Coaching 2027 · Paper 01 Jobbet flytter sig, mens du sidder i det Executive Coaching Executive coaching i København og Holte CEO-sparring Sparringspartner for CEO'er og ejerledere Executive Library Alle serier og papers